Boligtrends i 2017

I Danmark danner boligen, i store dele af året, rammen om vores hverdags- og sociale liv, fordi vejret ikke altid indlader til at være udenfor. Derfor går vi danskere også meget op i boligindretning, fordi boligen er blevet omdrejningspunktet for meget af vores liv, og fordi den ligesom med tøj bliver en forlængelse af vores identitet og afspejler, hvem vi er som personer. Denne interesse for boligindretning har derfor affødt en helt indretningsstil, som er opkaldt efter den nordiske måde at indrette på.

Ligesom med moden generelt, så ændrer indretningsmoden sig også, så står du og skal sælge eller indrette dit nye hus/lejlighed, er det derfor en god idé at kigge lidt på, hvilke trends, der er oppe i tiden indenfor boligindretning.

Du tænker måske, at når du alligevel skal sælge boligen, så er der ikke nogen grund til at opgradere boligen, men ifølge boligadvokat i Kolding, Henrik Baastrand, så har de fat i noget rigtigt i programmet; ”I hus til halsen”, for det betyder noget, at personen som kommer og kigger på din bolig, kan se mulighederne og sig selv i boligen. Derfor handler det om at gøre boligen så indbydende som mulig, så den virker indflytningsklar og med muligheder.

Og ligeledes hvis du skal indrette din nye bolig, så er det en god idé at søge lidt inspiration først. Det er ikke altid vi selv har fantasi til at forestille os, hvordan boligen også kan se ud, og hvilke farvekombinationer og indretningsmuligheder, der er.

Vi har derfor lavet en liste med 5 indretningstips, som kendetegner indretningsmoden anno 2017:

1) Farverig indretning

Vi har længe haft en indretningstrend, der hyldede de sarte farver samt hvid, grå og sort, som de primære farver i boligen, men i 2017 er der derimod skruet helt op for farvevalget. Trendredaktør for Scandinavian Trend Institute, Rikke Skytte, fortæller, at denne trend er afspejlet i samfundsudviklingen. Efter en længere periode med krise, hvor vi ønsker at holde os til det velkendte og sarte, er vi nu ovre krisen og har en større lyst til at eksperimentere og lade os inspirere af andre kulturer, når vi indretter boligen. Og det er især de mørke og lidt dystre farver, der hitter. Og det er ikke bare på tapet og møbler, men også gulv og loft får en mørkere nuance. Det hitter at male trægulvet eller loftet sort eller mørkt for at skabe en kontrast i rummet til de hvide farve.

2) Kombination af mange materialer

En anden trend i 2017 er at mixe forskellige materialer i samme farve. Vi har set det med tøjmoden, hvor man sagtens kan være helt klædt i mørkeblå så længe der er en kombination af forskellige materialer, så der opstår en spændende vekselvirkning.

Vi ser det eksempelvis ved at Epoxygulve, som før har været forbeholdt butikker, restauranter og mere industrielle opholdssteder, nu er blevet populært at lægge i boligen. Det spejlblanke gulv, der kommer i mange farver, giver et industrielt look og en god kontrast til de bløde sofagrupper i eksempelvis stuen (Se prisen på et epoxygulv her).

3) Naturmotiver er all over

I 2017 vil vi tættere på naturen. Det gør vi ved at indrette med små oaser af planter, som står på gulvet, hænger i loftet og kravler op af væggene. Også tapetet og billederne afspejler denne trend, da de efterhånden kommer med mange forskellige motiver af planter og grønt. Naturmaterialer er desuden et stort hit. Førhen havde vi for vane at farve de bejsede 70’er møbler, og designermøbler i teaktræ var ikke noget, vi havde lyst til at overtage fra vores forældres generation. Det er noget, der har ændret sig – nu knuselsker vi naturtræet og kan sagtens kombinere flere træsorter, som ellers var et stilmæssigt ’faux-pas’ tidligere. Denne forkærlighed for naturtræet er ikke kun i boligindretningen, men også en tendens, når vi køber lejetøj til børnene, hvor vi vælger en dukkevogn, stole og borde til børneværelser i naturtræ- og farver.

Klik dig frem og tilbage med pilene

DEL